Det er et af de spørgsmål, kvinder oftest stiller om reproduktiv sundhed: Får jeg menstruation, når jeg bruger hormonprævention? Det korte svar er nej. Selvom du måske får blødninger hver måned, er det ikke en egentlig menstruation.
Det kaldes i stedet for bortfaldsblødning, og det skyldes et fald i hormonniveauet, ikke ægløsning.
Valget af typen af hormonprævention er en meget personlig beslutning, og bortfaldsblødningen afhænger af den type, du vælger. Læs videre for at forstå, hvad der sker i kroppen, når det er den tid på måneden.
| Ouras cyklusindsigt understøtter nu hormonprævention, der er designet til at hjælpe dig med at holde styr på symptomer, forudsige blødning og bedre forstå, hvordan hormonprævention påvirker din krop på et personligt plan. |
Hvad er årsagen til bortfaldsblødning?
Hvis du bruger en præventionsmetode, der følger en fast cyklus, såsom p-piller, p-plaster eller p-ring, skal du tage aktive hormoner i tre uger og derefter holde pause i en uge eller tage placebo (dvs. piller uden aktive hormoner).
I løbet af de tre uger, hvor du tager aktive hormoner, holder østrogenet og/eller progesteronet dine hormonniveauer stabile. Når du når til ugen med placebo, falder disse niveauer. Dette fald får livmoderslimhinden til at blive afstødt, hvilket fører til bortfaldsblødning.
Med andre ord er bortfaldsblødningen et udtryk for, hvordan din krop reagerer på det faldende hormonniveau under en pause i brugen af hormonprævention, og ikke et tegn på ægløsning.
En anden faktor, der kan forårsage bortfaldsblødning, er uregelmæssig brug af en cyklisk præventionsform. Hvis du glemmer at tage en pille eller tager den blot et par timer for sent, kan det medføre et fald i hormonniveauet, hvilket kan være nok til at udløse en pletblødning. På grund af dosen af hormoner i cykliske præventionsformer, falder hormonniveauet (og virkningen!), hvis du springer over i blot en dag eller to, og der udløses en bortfaldsblødning.
Hvad er forskellen på bortfaldsblødning og menstruation?
Hvis du ikke bruger hormonprævention, producerer din krop østrogen i løbet af måneden, frigiver et æg (ægløsning) og producerer derefter progesteron. Hvis du ikke bliver gravid, falder niveauet af disse naturlige hormoner, hvilket får livmoderslimhinden til at blive udstødt – det kaldes menstruation.
På den anden side virker de fleste former for hormonprævention ved at forhindre ægløsning. Da der ikke frigives et æg, og æggestokken ikke producerer naturligt progesteron, er der ingen “menstruationscyklus”, der skal gennemføres. Blødningen er i bund og grund en planlagt bivirkning af præparatet.
| Hvorfor bløder man, når man bruger hormonprævention, selvom det ikke er medicinsk nødvendigt? Da forskerne udviklede den første p-pille i 1960’erne, designede de den således, at den skulle tages i en fireugers cyklus – i tre uger skulle man tage p-piller, mens man i den fjerde uge ikke skulle (eller skulle tage placebo), hvilket gav mulighed for blødning, som de kaldte menstruation for at gøre det mere genkendeligt. Dette gjorde, at p-pillen blev opfattet som mere “naturlig” og dermed mere acceptabel for dem, der tog den. |
Hvad er gennembrudsblødning?
Hvis du bruger hormonprævention med konstant virkning, for eksempel hormonspiral, p-sprøjte eller p-stav, har du måske prøvet at få det, der kaldes en gennembrudsblødning, som er ganske almindeligt ved disse præventionsformer.
Gennembrudsblødning kan også forekomme oftere ved brug af p-piller med lav og ultralav dosis. Det er meget almindeligt, og for mange bliver de svagere eller forsvinder inden for to til seks måneder.
I modsætning til menstruation eller bortfaldsblødning er gennembrudsblødning ikke en reaktion på et fald i hormonniveauet. Det er i stedet som regel et tegn på, at kroppen stadig er ved at tilpasse sig hormonniveauerne.
Hvorfor opstår gennembrudsblødning?
Progestinet i prævention virker ved at holde livmoderslimhinden (endometriet) meget tynd. I de første 3 til 6 måneder efter, at du er begyndt på en ny præventionsform (f.eks. p-piller med lav dosis eller hormonspiral), kan livmoderslimhinden blive lidt ustabil, efterhånden som den bliver tyndere.
Dette kan medføre, at små stykker af slimhinden løsner sig før tid, hvilket kan føre til pletblødning eller brunligt udflåd.
Andre faktorer, der kan udløse gennembrudsblødning, omfatter:
- Brug uden pauser: Hvis du springer din pauseuge over for at undgå blødning (dvs. du fortsætter med at tage p-piller med aktive hormoner uden at holde pause), eller hvis din type p-piller i forvejen ikke indeholder nogen piller uden aktive hormoner (placebo), kan det medføre lidt flere gennembrudsblødninger.
- Rygning: Forskning viser, at rygere har større risiko for at opleve gennembrudsblødninger, fordi nikotin kan påvirke leverens nedbrydning af østrogen.
Hvornår bør jeg søge læge?
Gennembrudsblødninger er normalt harmløse, men du bør tale med lægen, hvis blødningen varer i mere end seks måneder, er kraftig (så du skal skifte bind en gang i timen), ledsages af stærke smerter eller pludselig starter igen efter en længere periode uden blødning, selvom du bruger den samme metode.