Valget af præventionsform er en meget personlig beslutning, som handler om at finde en balance, der tilgodeser livsstil og sundhedsmål, og hvordan man ønsker at føle sig i sin egen krop. 

Der findes to hovedkategorier af prævention: med og uden hormoner. 

Hormonprævention omfatter p-piller, p-plaster, p-ring, p-stav med progesteron og hormonspiral. 

Prævention uden hormoner omfatter metoder med opmærksomhed på fertilitet, såsom Natural Cycles drevet af Oura, kobberspiral og barrieremetoder som f.eks. kondom. 

Uanset om du er på udkig efter en løsning, som du bare skal komme i gang med og så ikke tænke mere på, eller om du søger en hormonfri metode, er det vigtigt at tale med lægen for at finde den metode, der passer bedst til dig. 

Nedenfor finder du nogle grundlæggende spørgsmål, du bør stille dig selv og/eller lægen, når du skal træffe din beslutning.

Ouras cyklusindsigt understøtter nu hormonprævention, så du kan få hjælp til at holde styr på symptomer, forudsige blødning og bedre forstå, hvordan hormonprævention påvirker din krop på et personligt plan. 

1. Hvor sikker skal min præventionsform være?  

Hvad betyder “sikker”, når man taler om prævention? Sikker prævention forhindrer graviditet. Det tal, man skal være opmærksom på, er sikkerheden ved “typisk brug”, som afspejler, hvor godt denne metode forhindrer graviditet “i virkeligheden”, hvor man af og til glemmer at tage en p-pille.

“Perfekt anvendelse” er derimod et mål for den tekniske sikkerhed, når produktet anvendes nøjagtigt som angivet, og instruktionerne følges fast.  

Hvis sikkerheden ved typisk brug er 90 %, betyder det, at hvis 100 kvinder brugte den pågældende form for prævention i et helt år i virkeligheden, ville 90 af dem ikke være gravide ved årets udgang, mens 10 ville være gravide.

Med en sikkerhed på mellem 91 % og 99 % er hormonprævention nogle af de mest pålidelige måder at forhindre graviditet på. Graden af sikkerhed varierer dog afhængigt af den specifikke løsning, du vælger, samt hvor godt du bruger den. 

Grad af sikkerhed for præventionsformer 
Metodens navn Grad af sikkerhed (typisk brug)* 
Mere sikker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mindre sikker 

 Sterilisering ved operation (sammensnøring af æggelederne for kvinder, overskæring af sædlederne for mænd) 99 %
Hormonspiral 99 %
P-stav 99 %
Kobberspiral 99 %   
P-sprøjte (kun progesteron) 96 %
P-piller (kombinerede hormoner)  93 %
P-ring (østrogen + progesteron) 93 %
Natural Cycles – drevet af Oura  93 %** 
Minipiller (kun progesteron) 91 %
P-plaster (østrogen + progesteron) 93 %
Kondom 87 %
Cervical Cap (en slags pessar) 86 % sikker, hvis man aldrig har født 

71 % sikker, hvis man har født
Svamp  86 % sikker, hvis man aldrig har født

78 % sikker, hvis man har født
Pessar  83 %
Sæddræbende middel 79 %
Afbrudt samleje 78 %
Naturmetoder  77-98 % sikker, afhængigt af den anvendte metode 
*Alle grader af sikkerhed ved typisk brug er baseret på data fra Planned Parenthood 
**Kilde: https://www.naturalcycles.com/cyclematters/natural-birth-control 

Stil dig selv følgende spørgsmål for at finde ud af, om du bør overveje en yderst sikker præventionsform. 

Ville jeg nogensinde have lyst til at blive forælder sammen med min(e) seksuelle partner(e)? 

  • Hvis svaret er nej, så overvej en yderst sikker præventionsform. 

Ville en graviditet have farlige sociale konsekvenser for mig eller min familie? 

  • Hvis svaret er ja, så overvej en yderst sikker præventionsform. 

Ville det være sikkert, lovligt og muligt at få en abort, hvis jeg ønskede det? 

  • Hvis svaret er nej, så overvej en yderst sikker præventionsform. 

Er der helbredsmæssige grunde til, at jeg frarådes at blive gravid lige nu af hensyn til min sikkerhed? 

  • Hvis svaret er ja, så overvej en yderst sikker præventionsform. 

2. Hvor ofte vil jeg tænke på prævention? 

Hvor sikker en præventionsform er for den enkelte, afhænger ofte af, hvor nemt den passer ind i hverdagen. Dette inddeles ofte efter, hvor stor en daglig indsats der kræves. 

Konstante præventionsformer, herunder spiral, p-stav eller p-sprøjte, kræver ingen daglig indsats, mens cykliske præventionsformer, såsom p-piller, p-plaster og p-ring, kræver daglig eller periodisk opmærksomhed.

Stil dig selv følgende spørgsmål: 

Har jeg det bedst med, at min menstruation følger et stort set forudsigeligt mønster? 

  • Hvis svaret er ja, så overvej en cyklisk præventionsform.
  • Hvis svaret er nej, så overvej en konstant præventionsform. 

Er jeg god til at huske at gøre noget hver eneste dag på samme tid – uanset hvad? 

  • Hvis svaret er ja, så overvej en cyklisk eller konstant præventionsform.

Bryder jeg mig ikke om at skulle huske at tage noget hver dag, og/eller har jeg ikke lyst til at skulle tænke på det? 

  • Hvis svaret er ja, så overvej en konstant præventionsform. 

Er jeg bekymret for at miste min mulighed for at kunne betale for prævention? 

  • Hvis svaret er ja, så overvej en konstant præventionsform.  

Ville det være helt OK, hvis nogen så mig bruge prævention eller have prævention liggende? 

  • Hvis svaret er nej, så overvej en konstant præventionsform.  

3. Er der nogen helbredsmæssige forhold eller medicin, jeg skal tage højde for? 

Det er afgørende at forstå, hvordan eventuelle eksisterende helbredsproblemer eller medicin, du tager, kan påvirke hormonerne i prævention. 

For eksempel kan østrogen være nyttigt til at regulere menstruationscyklussen, men det kan øge risikoen for blodpropper eller påvirke visse sygdomme. 

Her er en oversigt over hormonerne i de mest almindelige former for hormonprævention: 

  • P-piller, p-plaster, p-ring med kombinerede hormoner: østrogen og progesteron
  • Spiral, p-stav, p-sprøjte, minipiller: kun progesteron 

Stil dig selv følgende spørgsmål: 

Lider jeg af helbredsproblemer som for eksempel forhøjet blodtryk? 

Ryger jeg cigaretter regelmæssigt? 

Tager jeg visse former for medicin, såsom antiepileptika, antiretrovirale lægemidler mod hiv eller medicin mod tuberkulose (TB)? 

Lider jeg af migræne med aura?

  • Hvis svaret er ja, så overvej prævention, som kun indeholder progesteron. “Aura” betyder sensoriske forstyrrelser – såsom at se lysglimt, have blinde pletter eller mærke prikken – der opstår, før hovedpinen sætter ind. Forskning tyder på, at prævention med kombinerede hormoner generelt bør undgås hos patienter med migræne med aura på grund af den forøgede risiko for slagtilfælde. 

4. Hvad er mine fremtidsplaner for min fertilitet? 

Først og fremmest er det vigtigt at bemærke, at der ikke er fundet nogen sammenhæng mellem prævention og fertilitetsproblemer. I en gennemgang af 22 undersøgelser, der omfattede i alt 15.000 kvinder, som var holdt op med at bruge prævention, var 83 % blevet gravide inden for de første 12 måneder efter, at de havde lagt præventionen på hylden. Denne forskning viste også, at hvor længe en kvinde havde brugt prævention, ikke havde nogen væsentlig indflydelse på, hvor hurtigt fertiliteten vendte tilbage, når man tog kvindens alder i betragtning.

Når du vælger en præventionsform, bør du dog overveje, om og hvornår du måske vil planlægge en graviditet. Nogle metoder kan du selv stoppe med – du kan når som helst beslutte at holde op med at tage p-piller eller bruge p-plaster eller p-ring. Andre metoder kræver et besøg hos lægen, dvs. hvis en spiral eller en p-stav skal fjernes. 

Ved nogle metoder vender fertiliteten forholdsvis hurtigt tilbage efter ophør. Andre metoder, især p-sprøjte, er designet til at have en længere virkning, og derfor kan det tage længere tid, før ægløsningen genoptages. 

Stil dig selv følgende spørgsmål: 

Håber jeg at blive gravid i løbet af det næste år? 

  • Hvis svaret er ja, så overvej en metode, du selv kan stoppe med, eller som hurtigt holder op med at virke. 

Er jeg sikker på, at jeg ikke ønsker at få børn, eller mener jeg, at jeg har fået de børn, jeg skal have?

  • Hvis svaret er ja, bør du overveje en langvarig metode eller sterilisering.  

Vil jeg gerne begynde at prøve at blive gravid inden for de næste 3 til 6 måneder? 

Hvis svaret er ja, kan du overveje disse metoder, som giver dig den hurtigste vej tilbage til dit udgangsniveau ud fra din alder og helbredstilstand:

  • Barriereprævention: Da disse midler ikke påvirker dine hormonmønstre eller din ægløsning, forbliver din fertilitet nøjagtig, som den er. Du er klar til at prøve at blive gravid, så snart du holder op med at bruge dem.
  • Spiraler (hormonspiral og kobberspiral): En spiral er en “langtidsvirkende” præventionsform, men den virker kun lokalt i livmoderen. Efter at spiralen er blevet fjernet af lægen, vender de fleste tilbage til deres normale fertilitet, baseret på alder og helbredstilstand, som regel inden for en til to menstruationscyklusser.
  • P-stav: Ligesom ved spiralen forsvinder hormonet hurtigt fra kroppen, når p-staven fjernes, hvilket ofte betyder, at ægløsningen genoptages inden for få dage.
P-sprøjten, der almindeligvis kendes under mærkenavnet Depo-Provera, virker på en lidt anden måde. Da indsprøjtningen indeholder en høj dosis af progestin i depotform, kan det forblive i kroppen længe efter, at 12-ugers “beskyttelsesperioden” er udløbet. I gennemsnit kan det tage op til 10 måneder, før den normale ægløsning vender tilbage efter den sidste indsprøjtning.

5. Har jeg risiko for at få en kønssygdom?

Det er et trickspørgsmål: Svaret er ja. Alle kan blive smittet med kønssygdomme.  

Hormonprævention beskytter ikke mod kønssygdomme. Hvis du er seksuelt aktiv, er forebyggelse af kønssygdomme en særskilt, men lige så vigtig del af din reproduktive sundhed.

En kønssygdom er en infektion, der smitter fra en person til en anden gennem seksuel kontakt, herunder vaginal-, anal- og oralsex. De kan skyldes bakterier (som klamydia), vira (som hpv eller hiv) eller parasitter (som trichomoniasis).

Tallene fra det seneste årti viser en bekymrende stigning i smittetallene. Ifølge CDC blev der i 2024 rapporteret mere end 2,2 millioner tilfælde af kønssygdomme i USA – en stigning på 13 % i forhold til for ti år siden. CDC har desuden gjort opmærksom på en chokerende stigning på 700 % i forekomsten af medfødt syfilis, hvor barnet er blevet smittet af moderen under graviditeten. 

Det er vigtigt at bemærke, at mange kønssygdomme er asymptomatiske, hvilket betyder, at man kan være smittet – og smitte andre – uden nogen tegn på, at man har en kønssygdom.

Sådan mindsker du risikoen for at få en kønssygdom

1. Vent med at have sex, indtil I er blevet testet: Den mest effektive måde at forebygge kønssygdomme på er at afholde sig fra sex, indtil både du og din partner er blevet testet for kønssygdomme og har fået negative laboratorieresultater. Overvej at få taget en test med jævne mellemrum fremover. 

2. Brug barrieremetoder: Barrierebeskyttelse (som kondom eller femidom) er den eneste præventionsform, der fysisk forhindrer smitte med mange kønssygdomme. Når barrierebeskyttelse anvendes korrekt, mindsker det risikoen for kønssygdomme markant, men forhindrer ikke smitte fuldstændigt. Brug barrieremetoder hver gang, især når du er sammen med nye eller ikke-monogame partnere.

3. Vær opmærksom på symptomer på kønssygdomme: Undgå seksuel kontakt, hvis du eller din partner har synlige sår, udslæt eller usædvanligt udflåd. Men husk, at “ingen symptomer” ikke betyder “ingen sygdom”.