• Din kropstemperatur ændrer sig i løbet af din menstruationscyklus som reaktion på svingende hormonniveauer.
  • Generelt er din basale kropstemperatur lavere i den første halvdel af din cyklus og højere i den anden halvdel.
  • Ouras funktion Cyklusindsigt kan hjælpe dig med at spore din cyklus og vise dine temperaturtendenser i forhold til din cyklusfase.

I løbet af din menstruationscyklus ændrer din kropstemperatur sig som reaktion på svingende hormonniveauer i de forskellige faser. Disse temperaturudsving kan give afgørende indsigt i din menstruationscyklus og reproduktive sundhed.

Oura kan være et nyttigt værktøj til at spotte ændringer i hele din krop under din menstruationscyklus. Du kan se disse ved at tjekke de nøjagtige, personlige tendenser for hvilepuls, pulsvariation (HRV), vejrtrækningsfrekvens, søvn og kropstemperatur. 

Når du har båret ringen i to måneder, registrerer Ouras funktion Cyklusindsigt tendenserne for din kropstemperatur. De bruges til at forudsige startdatoen for din næste menstruation og oplyse dig om, hvilken fase af din menstruationscyklus du befinder dig i. Du kan se din graf over kropstemperatur på startskærmen i Oura-appen, og du kan trykke på den for at finde funktionen Forventet menstruation, hvor du kan få et mere detaljeret overblik. 

For at hjælpe dig med at få mest muligt ud af Ouras temperatursporingsfunktioner skal vi se på de fire faser i menstruationscyklussen, og hvordan du kan spore dem ved hjælp af Oura. 

RELATERET: Sundhedscoach og nybagt mor bruger Oura til at prioritere søvn og spore sin cyklus

Sådan påvirkes din kropstemperatur af din menstruationscyklus

Menstruationscyklussen har to hovedfaser: den follikulære fase og den luteale fase. Nogle mennesker inddeler cyklussen i fire faser, herunder menstruationsfasen og ægløsningsfasen, ud over de to andre. Disse faser forekommer dog under den follikulære fase. Derfor kan du under Cyklusindsigt også se, om du er i den follikulære eller luteale fase.

Hver af disse faser er kendetegnet ved hormonelle forandringer, som påvirker din kropstemperatur på forskellige måder. Disse variationer er dog stadig relativt små – ca. 0,3 °C til 0,7 °C.

Men der kan også forekomme individuelle variationer, og ikke alle oplever markante ændringer i kropstemperaturen under deres menstruationscyklus. Derudover kan visse sygdomstilstande eller medicin påvirke kropstemperaturen, så det er vigtigt at drøfte eventuelle bekymringer om temperaturændringer med din læge.

Hvis du bruger hormonel prævention, vil du typisk ikke opleve hormonudsving, da de syntetiske hormoner tilsidesætter dine naturlige hormoner.

Menstruationsfasen og den follikulære fase

Menstruationsfasen begynder på den første dag af din menstruation, som samtidig også er begyndelsen på en ny menstruationscyklus. En dag eller to før menstruationen starter, falder dit østrogen- og progesteronniveau, hvilket får din kropstemperatur til at falde. Menstruationen kan vare mellem to og syv dage, selvom variationer er naturlige og normale. 

I den follikulære fase begynder østrogenniveauet at stige, mens progesteronniveauet forbliver relativt lavt. Din basale kropstemperatur forbliver relativt stabil i hele denne fase. 

Ægløsningsfasen og den luteale fase

I slutningen af den follikulære fase, lige før ægløsningen finder sted, frigiver din krop luteiniserende hormon (LH) – et reproduktivt hormon, der udløser frigivelsen af et modent æg fra din æggestok. 

I løbet af dine fertile dage begynder progesteronniveauet at stige, og din kropstemperatur stiger som reaktion. Dette er den mest markante ændring i kropstemperaturen, der sker i løbet af menstruationscyklussen. Selvom den er kendt som ægløsningsfasen, sker ægløsningen kun på én dag i cyklussen. 

Den sidste fase af din cyklus kaldes den luteale fase. Efter ægløsningen forbliver dit progesteronniveau og din kropstemperatur forhøjet i flere dage. Når progesteronniveauet falder i slutningen af den luteale fase, falder din kropstemperatur også, før din næste menstruation begynder. 

RELATERET: Sådan kan data fra Oura hjælpe dig med at forstå din menstruationscyklus

Brug Oura til at spore din cyklus

For at få øje på disse mønstre i dine egne data kan du bruge visningen over temperaturtendenser, som er udviklet med henblik på at spotte langsigtede mønstre som f.eks. menstruationscyklusser.

1. I Oura-appen vises din daglige tendens for kropstemperatur på fanen Parathed, og den besvarer spørgsmålet: “Hvor meget højere/lavere var min temperatur i går aftes sammenlignet med mit referenceniveau?”.

2. Hvis du vil se mønstre i dine temperaturtendenser over tid, skal du trykke på “Kropstemperatur”.

3. Du kan se både lang- og kortsigtede visninger af dine temperaturtendenser ved at skifte mellem visningerne Dagligt og Tendens for din temperatur.

  • Visningen Dagligt fokuserer på kortsigtede temperaturvariationer og er god til at spore akutte reaktioner i kroppen som f.eks. begyndende sygdom og fysisk, mental eller følelsesmæssig belastning.
  • Visningen Tendens fokuserer på ændringer på længere sigt og er optimeret til at finde månedlige tendenser i dine data, som f.eks. menstruationscyklusser. Hver dato viser et vægtet gennemsnit af, hvordan din kropstemperatur varierer i forhold til dit referenceniveau baseret på et tredagesvindue. Det gør det lettere at få øje på vendepunkter (øjeblikke med forandring) i starten af hver cyklusfase. Disse ændringer sker over flere dage i stedet for en enkelt nat.

4. Hold øje med disse mønstre i visningen Tendens:

5. Hvis du ser på de samme mønstre i visningen Dagligt, kan de være sværere at få øje på:

6. Husk, at temperaturtendenserne generelt kun stiger lidt, ikke voldsomt, i visse faser af menstruationscyklussen.

Oura-medlemmer deler deres erfaringer med temperaturmåling

Husk, at cyklusser varierer fra person til person og fra cyklus til cyklus. Din krop er unik, og det er ikke sikkert, at du ser de samme mønstre. Du kan læse mere om, hvorfor menstruationscyklusser varierer. Eller du kan finde ud af, hvilke mønstre andre medlemmer af Oura-fællesskabet har set, i eksemplerne nedenfor. Alle mønstre er unikke, men disse medlemmer af fællesskabet har delt deres resultater i håb om at hjælpe andre med at komme i gang.

Eksempel 1: “Jeg anede ikke, hvor lang min cyklus var, før jeg begyndte at spore den … Nogle af mine cyklusser var kortere, og andre var meget længere.” – Ramya

Eksempel 2: “Jeg er faktisk på hormonel prævention, og jeg doserer konsekvent, så jeg ikke får menstruation. Det var fascinerende at opdage, at mine mønstre er helt anderledes, og at jeg ikke har nogen faser.” – Casey

Eksempel 3: “Min temperaturstigning var det, der først fik mig til at tro, at jeg måske var gravid! Den gik op og blev oppe.” – Laura

Eksempel 4: “Man kan tydeligt se, da jeg begyndte på prævention, og min krop blev varmere. Det tog lidt tid, før mit nye referenceniveau blev justeret.” – Hannah

5 måder at støtte din hormonelle sundhed på

Kvinders kroppe er meget følsomme over for livsstils- og miljøfaktorer, der kan påvirke deres hormonbalance. Brug disse tips til at støtte dine hormoner og fremme en sund menstruationscyklus.

1. Sørg for at få nok søvn

Den rette mængde kvalitetssøvn er afgørende for sunde hormoner. Brug Ouras personlige anbefalinger til sengetid og din kronotype som en vejledning til din aftenrutine, og sigt efter at gå i seng og vågne op på samme tid hver dag. 

LÆS MERE: Sådan lærte dette Oura-medlem at omfavne sin “aften”-kronotype og tilpasse sig sin ideelle søvnplan

Medlemstip: Brug din søvnscore og din søvngraf til regelmæssigt at vurdere kvaliteten af din søvn. Hvis du f.eks. opdager, at du ikke får nok dyb søvn, kan du prøve at gå tidligere i seng eller drikke mindre koffein i løbet af dagen. 

2. Spor din temperatur

Hold øje med din basale kropstemperatur under hele din menstruationscyklus ved hjælp af temperaturtendenser i Oura-appen. Det kan hjælpe dig med at identificere mønstre og udsving i din temperatur, som kan give et fingerpeg om dine hormonniveauer. 

3. Få styr på dit stressniveau

Stress kan påvirke hormonbalancen og din menstruationscyklus. Du kan forsøge at reducere stress og stabilisere dine hormoner ved at bruge stressreducerende teknikker såsom meditation, yoga eller dybe vejrtrækningsøvelser. Din HRV kan også fortælle dig meget om dit stressniveau. Hvis du bemærker, at din HRV er lavere end normalt, kan det være et tegn på stress.

Medlemstip: Du kan spore din stress ved hjælp af funktionen Stress om dagen. Hvis du opdager, at du ofte er i en stresset tilstand, skal du prøve at slappe af – gå til fanen Udforsk i Oura-appen for at få adgang til vejrtrækningsøvelser og meditationer med vejledning, der kan hjælpe dig med at slappe af.

RELATERET: HRV og stress: Hvad fortæller HRV dig om din mentale sundhed

4. Indarbejd sunde vaner

En sund livsstil kan understøtte hormonbalancen og dit generelle velvære, så prøv at prioritere en afbalanceret kost, regelmæssig motion og tilstrækkeligt med søvn. 

LÆS MERE: 8 mad- og drikkevarer, der giver bedre søvn (samt fire, du skal undgå!)

5. Udeluk sygdomstilstande

Hvis du bemærker drastiske temperaturændringer uden for dit normale område, kan det være tegn på sygdomstilstande, f.eks. en infektion, en hormonel ubalance eller et problem med skjoldbruskkirtlen. Din læge kan udføre de nødvendige tests for at udelukke eventuelle underliggende helbredsproblemer.

LÆS MERE: Oura-medlemmet Gabrielle B. bruger Oura til at få styr på sin reproduktive og mentale sundhed