Forstå din vejrtrækningsfrekvens under søvn

• Antallet af vejrtrækninger, du tager i minuttet (brpm), kan give vigtig indsigt i din generelle sundhed og dit velbefindende. 
• Den gennemsnitlige normale vejrtrækningsfrekvens under søvn varierer alt efter alder og er meget individuel.
• Ved at følge og overvåge tendenser i din vejrtrækningsfrekvens over tid kan du hurtigt opdage afvigelser. Oura gør det nemt.

Vejrtrækningsfrekvens, eller åndedrætsfrekvens, er det antal gange, du trækker vejret hvert minut. Din vejrtrækningsfrekvens, både når du er vågen og mens du sover, er primære vitale data og en vigtig sundhedsindikator. En forhøjet eller unormalt lav vejrtrækningsfrekvens betyder som regel, at der er noget, der udfordrer dit system.

Det er vigtigt at forstå de forskellige faktorer, der påvirker din vejrtrækningsfrekvens, herunder søvn. Når du falder i søvn, ændrer din vejrtrækning sig naturligt – stofskiftet sænkes, og der er behov for mindre ilt.

Din vejrtrækningsfrekvens under søvn varierer også afhængigt af søvnstadiet. Under dyb søvn er vejrtrækningsfrekvensen på sit laveste. Under REM-søvn, der er kendetegnet ved øget hjerneaktivitet og hurtige øjenbevægelser, stiger vejrtrækningsfrekvensen og bliver mere uregelmæssig.

Ved at få mere at vide om din natlige vejrtrækningsfrekvens og holde øje med ændringer kan du opdage forandringer i din fysiske fitness, sundhed eller hormoncyklus.

Hvad er en normal vejrtrækningsfrekvens (brpm) under søvn?

Den gennemsnitlige vejrtrækningsfrekvens varierer alt efter alder. Små børn har en højere vejrtrækningsfrekvens, som gradvist falder, efterhånden som de bliver ældre og når voksenalderen. 

En typisk vejrtrækningsfrekvens om natten for raske voksne er 12-20 vejrtrækninger i minuttet. Din vejrtrækningsfrekvens er dog meget individuel og kan ændre sig over tid, så husk at holde øje med og sammenligne den med dine egne gennemsnit. Lad være med at sammenligne dig med dem omkring dig. 

Ved at følge tendenser i din vejrtrækningsfrekvens over tid kan du opdage eventuelle afvigelser. Normalt er ændringer i din gennemsnitlige vejrtrækningsfrekvens ret små (inden for 1-2 vejrtrækninger i minuttet). Ændringer udover dette kan tyde på en unormalt høj vejrtrækningsfrekvens (takypnø) eller en unormalt lav vejrtrækningsfrekvens (bradypnø).

LÆS MERE: Hvad er forholdet mellem puls og vejrtrækningsfrekvens? 

Hvad kan give en unormal vejrtrækningsfrekvens (brpm) under søvn?

Takypnø er hurtig vejrtrækning over 20 vejrtrækninger i minuttet. Det kan skyldes faktorer som:

• Anstrengelse: Motion eller anden fysisk aktivitet kan medføre en stigning i vejrtrækningsfrekvensen.
• Angst og stress: Hurtige og uregelmæssige vejrtrækningsmønstre er forbundet med øget angst og stress.
• Smerter: Kraftige smerter fører ofte til overfladisk vejrtrækning (da dyb vejrtrækning kan gøre smerterne værre), muskelspændinger og angst, som alle kan give hurtig vejrtrækning. 
• Feber: Feber øger vejrtrækningsfrekvensen, fordi kroppen har brug for mere ilt til at regulere kropstemperaturen og støtte stofskiftets øgede aktivitet.
• Lungesygdomme: Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), astma, kronisk bronkitis, lungekræft, lungebetændelse og andre lungesygdomme gør det ofte svært at trække vejret, hvilket kan føre til en høj vejrtrækningsfrekvens under søvn.
• Hjertesygdomme: Hjertesygdomme såsom hjertesvigt og arytmi kan påvirke vejrtrækningsfrekvensen og føre til takypnø under søvn.
• Stofskifteproblemer: Stofskifteproblemer, for eksempel syreforgiftning (diabetisk ketoacidose), som er en komplikation ved diabetes, der opstår, når kroppen producerer for lidt insulin og for mange syrestoffer (ketoner) i blodet, kan føre til hurtig vejrtrækning og en høj vejrtrækningsfrekvens.
• Lægemidler: Visse lægemidler, for eksempel binyrebarkhormon (kortikosteroider) og bronkodilatatorer, er forbundet med øget vejrtrækningsfrekvens under søvn.

Almindelige symptomer på takypnø er skarpe smerter i brystet, når du trækker vejret ind, åndenød, svimmelhed, forvirring og trykken for brystet, der bliver værre med tiden. I den anden ende af skalaen ligger bradypnø, der typisk defineres som mindre end 12 vejrtrækninger i minuttet. Det kan skyldes:

• Søvnapnø: Obstruktiv søvnapnø, en lidelse, hvor vejrtrækningen gentagne gange stopper og starter under søvn, kan føre til en lav vejrtrækningsfrekvens samt andre helbredsproblemer som snorken, træthed, søvnighed i dagtimerne og højt blodtryk.
  

  Medlemstip: Oura-medlemmer kan bruge funktionen Måling af ilt i blodet (SpO2) til at spore, hvor effektivt kroppen cirkulerer og optager ilt, så de kan opdage eventuelle vejrtrækningsforstyrrelser om natten. Iltniveauer under 95 % er et tegn på, at du bør gå til lægen.

  LÆS OGSÅ: 6 afkræftede myter om søvnapnø

• Alkoholindtag: Alkohol kan nedsætte vejrtrækningsfrekvensen, især hvis det indtages i store mængder.
• Stress og angst: Langvarig stress og angst kan resultere i en unormalt lav vejrtrækningsfrekvens.
• Helbredsproblemer: En stofskiftesygdom som for eksempel en overaktiv skjoldbruskkirtel (hypertyroidisme) kan påvirke dit stofskifte og din vejrtrækningsfunktion. På samme måde kan hjerteproblemer og hovedskader føre til unormalt langsom vejrtrækning.
• Lægemidler: Opioider og beroligende midler er eksempler på lægemidler, der kan nedsætte vejrtrækningsfrekvensen.
• Hormonforandringer: Hormoner kan forårsage variation i vejrtrækningsfrekvensen, især hos kvinder. Dette skyldes, at tendenser i vejrtrækningsfrekvens korrelerer med menstruationscyklusser. Vejrtrækningen er langsommere i begyndelsen af cyklussen (den follikulære fase) og bliver hurtigere hen mod slutningen (den luteale fase). 

Almindelige symptomer på bradypnø omfatter udmattelse og kraftesløshed, svimmelhed, åndenød, forvirring og brystsmerter. Hvis du er bekymret for din vejrtrækning, er det vigtigt, at du taler med lægen. Lægen kan hjælpe dig med at finde den underliggende årsag og udarbejde en behandlingsplan, der kan forbedre din søvnkvalitet og din generelle sundhed.

Hvordan kan man sænke sin natlige vejrtrækningsfrekvens?

Udover at tale med lægen og få behandlet eventuelle underliggende årsager til unormal vejrtrækning kan følgende tips hjælpe dig med at forbedre din vejrtrækningsfrekvens:

• Hold vægten på et sundt niveau. Overvægt kan lægge pres på luftvejene og gøre det sværere at trække vejret.
• Undgå rygning, også passiv rygning. Rygning irriterer luftvejene og kan gøre det sværere at trække vejret.
• Undgå at drikke alkohol inden sengetid. Alkohol kan afslappe luftvejene og halsmusklerne, hvilket kan føre til vejrtrækningsproblemer under søvn.
  

  Medlemstip: Oura-medlemmer kan bruge tags til at spore, hvad indtagelse af alkohol før sengetid betyder for søvnkvaliteten. Over tid kan du visualisere betydningen med diagrammet over tendenser.

• Skab en afslappende sengetidsrutine. En afslappende sengetidsrutine kan hjælpe dig med at koble af og gøre dig klar til at sove. For eksempel kan meditation og at lytte til søvnlyde reducere stress og angst, hvilket resulterer i en mere stabil vejrtrækningsfrekvens under søvn.
  

  Medlemstip: Oura-medlemmer kan trykke på “Udforsk” i Oura-appen for at få adgang til indhold såsom meditation med vejledning og biofeedback efter sessionen for at måle, hvor godt kroppen reagerer på meditationen.

• Sov i et godt udluftet rum. Et godt udluftet rum vil hjælpe med at sikre, at du har nok ilt at trække vejret med.
• Brug en luftfugter. En luftfugter kan tilføje fugt til luften, hvilket gør det lettere at trække vejret og mindsker risikoen for snorken.