Samtidig med lanceringen af Oura Ring 5 præsenterer Oura en række nye softwarefunktioner, der er udviklet til at gøre Oura-appen endnu mere proaktiv, personlig og nyttig i hverdagen.
Blandt de nye funktioner er Sundhedsradar, som proaktivt holder øje med din sundhed, sporing af live-aktivitet, indsigt i GLP-1, forbedret kontrol over databeskyttelse samt en bedre måde at finde mistede Oura-enheder på.
Disse opdateringer giver Oura-medlemmer flere muligheder for at få indsigt i deres helbred, holde fast i deres rutiner og handle med større selvtillid.
Sundhedsradar
Sundhedsradar er et proaktivt værktøj i Oura-appen, der løbende overvåger dine kardiovaskulære signaler og åndedrætssignaler i baggrunden, og som kun fremhæver de mønstre, det giver mening at være opmærksom på, så du kan være på forkant med dit helbred i stedet for blot at reagere på det.
Ud over den eksisterende Symptomradar-oplevelse introducerer Sundhedsradar to nye, proaktive funktioner:
- Blodtrykssignaler overvåger løbende ændringer og mønstre, der kan være tegn på belastning af det kardiovaskulære system. Funktionen giver dig besked, når dine biometriske værdier tyder på et mønster, der er værd at undersøge, og hjælper dig med at forstå, hvad det betyder, og hvad du bør overveje herefter.
- Natlig vejrtrækning giver dig en 30-dages oversigt over dine vejrtrækningsmønstre, når du sover. Ud fra data registreret fra nat til nat skaber funktionen et langsigtet billede med klar kontekst om, hvad du ser, og hvornår det kan være en god idé at tale med sundhedspersonale.
Derudover kan Oura-medlemmer i Oura Labs afprøve Counsel Health, en AI-baseret platform til almen sundhedspleje, der kombinerer medicinsk AI med autoriserede læger.
Udrulningen af Sundhedsradar starter i juni 2026 til Oura-medlemmer i USA, De Forenede Arabiske Emirater og Indien med Oura Ring Gen3 og nyere modeller.
FÅ MERE AT VIDE: Fra tidlige tegn til tidlig indsats: Vi præsenterer Sundhedsradar
Ny firmware med forbedret batteritid
Oura Ring 5 er udstyret med specialudviklet firmware, der er skabt med særlig fokus på at optimere batteriets ydeevne for at understøtte den stadig større Oura-app. Resultatet er en oplevelse, der fungerer mere problemfrit i baggrunden, samtidig med at vi bevarer den lange batteritid, som medlemmerne forventer af Oura. Selvom Oura Ring 5 er 40 % mindre, sikrer det forbedrede batterisystem, at en enkelt opladning holder til mellem seks og ni dage.
Indsigt i GLP-1
Den gennemsnitlige person, der tager GLP-1, bruger flere forskellige apps til at følge med i deres dosering, bivirkninger, vægt og biometriske værdier. Oura samler det hele ét sted. Indsigt i GLP-1 giver dig et samlet, langsgående overblik over dit medicinske forløb sammenholdt med dine Oura-signaler, så du kan se, hvordan din behandling og dine daglige vaner spiller sammen over tid.
Udrulningen af Indsigt i GLP-1 starter i juni 2026 til Oura-medlemmer i USA, De Forenede Arabiske Emirater og Indien med Oura Ring Gen3 og nyere modeller.
FÅ MERE AT VIDE: Nu præsenterer vi Indsigt i GLP-1
Sporing af live-aktivitet
Nu kan du starte et træningspas direkte i Oura-appen og følge dine væsentlige målinger i realtid – herunder skridthastighed, afstand og puls – via widgets på låseskærmen, så dine statistikker forbliver synlige, mens du er i gang.
Oura introducerer desuden forbedringer af automatisk registrering af aktivitet, som nu er mere præcis i forbindelse med over 40 aktiviteter, herunder træningspas med lav bevægelse som pilates og yoga.
Udrulningen af Sporing af live-aktivitet starter den 4. juni 2026 til Oura-medlemmer over hele verden med Oura Ring Gen3 og nyere modeller.
FÅ MERE AT VIDE: Følg hvert eneste træningspas i realtid: Vi præsenterer Sporing af live-aktivitet
Sletning af data:
Du kan slette dine Oura-sundhedsdata fra et bestemt tidsrum – uden at miste din konto, dit medlemskab eller resten af din sundhedshistorik. Du bestemmer selv, hvilke data Oura skal gemme.
Udrulningen af funktionen til sletning af data starter den 4. juni 2026 til Oura-medlemmer over hele verden med Oura Ring Gen2 og nyere modeller.
FÅ MERE AT VIDE: Sådan beskytter Oura dine data
Find
Har du forlagt din Oura Ring eller dit opladningsetui? Funktionen Find hjælper dig med at finde dine Oura-enheder. Aktivér søgefunktionen, og brug din enhed til at finde dine forsvundne Oura-enheder i nærheden. Hold styr på alle dine Oura-enheder på ét sted – så du aldrig står uden din ring, når det virkelig gælder.
Udrulningen af funktionen Find starter den 4. juni 2026 til globale Oura-medlemmer med Oura Ring Gen2 og nyere modeller.




