Når man tænker på kvinders sundhed, er hjertesygdomme nok ikke det første, man kommer til at tænke på. Men der er mange grunde til, at det burde være sådan.
Hjertesygdomme er den hyppigste dødsårsag blandt kvinder i USA og kan ramme kvinder i alle aldre. Faktisk er det årsag til cirka ét ud af fem dødsfald blandt kvinder. Desuden viser forskning, at kvinder har større risiko end mænd for at dø efter at have fået et hjerteanfald.
Nu hvor Oura lancerer nye hjertesundhedsfunktioner, er det vigtigt at fremhæve, at hjertesundhed påvirker kvinder og mænd forskelligt – på nogle meget overraskende måder.
En kort gennemgang af kvinders hjertesundhed
I store dele af det 20. århundrede blev hjerte-kar-sygdomme hos kvinder overset af den bredere lægestand. Hjertesygdomme blev betragtet som “mandesygdomme” – noget, kvinder ikke behøvede at bekymre sig om, som American Heart Association (AHA) fortæller.
I 1980’erne begyndte Framingham Heart-studiet, det første dybdegående, langsigtede kardiovaskulære studie i USA, at rapportere om kønsspecifikke mønstre for hjertesygdomme og bemærkede, at sandsynligheden for at opdage hjerteanfald hos kvinder var mindre end hos mænd.
Dette blev efterfulgt af et banebrydende studie i 2001, der fremhævede, at kvinder var underrepræsenterede i kliniske forsøg, hvilket førte til krav om mere inkluderende hjerte-kar-forskning, kønsspecifikke retningslinjer for forebyggelse af hjertesygdomme og informationskampagner.
Selvom forskning og forståelse af hjertesygdomme hos kvinder har gjort betydelige fremskridt i det 21. århundrede, er der stadig meget, vi ikke forstår – og betydelige mangler i forskningen: Ifølge en systematisk gennemgang af kardiovaskulære kliniske forsøg udgjorde kvinder kun 27 % af den undersøgte population, og kun 33 % af studierne rapporterede om kønsbaserede resultater.
Nedenfor kan du lære syv vigtige ting om hjertesygdomme hos kvinder, symptomer du skal være opmærksom på, og hvad du kan gøre for at mindske din risiko.
7 fakta om hjertesygdomme hos kvinder
1. Kvinder har højere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme end mænd.
Mænd har en højere forekomst af hjerte-kar-sygdomme, men kvinder har en højere dødelighed og en dårligere prognose, når de får stillet diagnosen.
Der er forskellige og komplekse årsager til disse skævheder, men nogle af dem er:
- en historisk mangel på inklusion i kliniske forsøg (som nævnt ovenfor)
- manglende viden: I 2019 vidste kun 44 % af kvinder, at hjertesygdomme er den hyppigste dødsårsag.
- misforståede og/eller fejldiagnosticerede symptomer på hjertesygdom hos kvinder (mere om dette nedenfor)
- mangel på viden blandt læger om hjertesygdomme hos kvinder: I en landsdækkende undersøgelse svarede kun 22 % af de praktiserende læger og 42 % af kardiologerne, at de følte sig særdeles godt rustet til at vurdere kardiovaskulære risici hos kvinder.
- at kvinder ikke lige så ofte som mænd får livreddende behandlinger for hjertesygdomme, herunder hjertetransplantation, eller får ordineret medicin som f.eks. statiner.
2. Symptomer på hjertesygdomme hos kvinder kan være anderledes end hos mænd.
Selvom både mænd og kvinder kan opleve “klassiske” symptomer på hjertesygdom som brystsmerter og åndenød, har kvinder ofte andre symptomer, som måske ikke bliver opdaget. Dette kan bidrage til fejldiagnosticering og en større risiko for dødsfald.
Faktisk fandt et studie ud af, at kvinder fejldiagnosticeres og udskrives fra hospitalet under et hjerteanfald syv gange oftere end mænd.
Uanset om du er kvinde eller har kvinder i dit liv, er det vigtigt at kende de unikke symptomer på hjertesygdomme hos kvinder, som kan omfatte:
- ubehag i nakken, kæben, skulderen, den øvre del af ryggen eller den øvre del af maven
- smerter i den ene eller begge arme
- kvalme eller opkastning
- svedtendens
- ørhed eller svimmelhed
- usædvanlig træthed
- halsbrand eller fordøjelsesbesvær.
Hvis du eller en, du kender, oplever nogle af disse symptomer, så vær ikke bange for at søge lægehjælp så hurtigt som muligt.
3. Hormonforandringer hos kvinder kan øge risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme.
Enhver begivenhed i en kvindes liv, der har stor indflydelse på hormonniveauerne, kan øge risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme. Niveauet af østrogen – et hormon med en hjertebeskyttende virkning – falder for eksempel under menopausen. Dette menes at være en del af forklaringen på, at kvinder oplever flere hændelser med hjerte-kar-sygdom under og efter menopausen.
Uregelmæssige menstruationscyklusser – længde, varighedeller timing – er også forbundet med en risiko for at få hjerte-kar-sygdomme. Årsagen er, at disse forandringer som regel skyldes hormonelle uregelmæssigheder.
LÆS OGSÅ: Hvordan påvirker menopause søvn?
4. Graviditet kan øge risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme.
Graviditet kan belaste kvindekroppen markant og fungere som en hjerte-stresstest, der afslører eksisterende dispositioner for hjerte-kar-sygdomme, før de traditionelle risikofaktorer dukker op, ifølge et studie fra 2023. American Heart Association kalder graviditet en “periode med potentiel sårbarhed”, som kan øge risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom senere hen.
Graviditetskomplikationer øger også risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme. Kvinder, der får præeklampsi, føder før tid, mister graviditeten eller får graviditetsdiabetes, har højere forekomst af hjerte-kar-sygdomme end kvinder uden disse komplikationer.
LÆS MERE: Det sker der med din krop, når du er gravid, ifølge Ouras medlemsdata
5. Kvinder har større sandsynlighed for at få autoimmune sygdomme, som kan øge risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme.
Kvinder får oftere autoimmune sygdomme. Faktisk har kvinder op til fire gange så høj risiko for at få autoimmune sygdomme som mænd. For kvinder, der er blevet diagnosticeret med autoimmune sygdomme såsom leddegigt eller lupus, er der en tilknyttet øge risiko for at få hjertesygdom.
6. Kvindehjertet er mere sårbart over for mental eller følelsesmæssig stress.
Mental stress kan ramme alle, men forskning tyder på, at kvindehjertet påvirkes mere markant af stress end mandehjertet.
I et nyligt studie fandt forskerne, at kvinder under stressende forhold oplever mere sammentrækning og opstramning af deres små perifere arterier (de blodkar, der fører blod fra hjertet ud til resten af kroppen) end mænd under samme stress.
Det er måske derfor, at kvinder har større sandsynlighed for at få Takotsubos syndrom, som også kaldes “knust hjerte-syndrom”, under perioder med ekstrem stress.
7. Kvinder kan gøre noget for at mindske risikoen.
Her er den gode nyhed: Hjertesygdomme hos kvinder kan i vid udstrækning forebygges. Faktisk anslår forskning, at 80 % af alle hjerte-kar-sygdomme, herunder hjertesygdom og slagtilfælde, kan forebygges og endda reverteres gennem sunde vaner.
Forebyggelse begynder med forståelse. Kvinder i alle aldre, som følger med i deres hjertesundhed, træffer sundere livsstilsvalg og overholder deres lægeaftaler, kan bedre tage kontrol over hjertesundheden.
LÆS OGSÅ: Alt om kardiovaskulær alder
5 tips til at sænke din risiko for at få hjertesygdom
1. Kend dine statistikker
Det kan være nyttigt at overvåge pulsen med en wearable som Oura. Den normale puls for kvinder kan ligge mellem 60 og 100 slag i minuttet (bpm). Den gennemsnitlige puls for kvindelige Oura-medlemmer er 58 bpm, som er lidt under dette normalområde.
2. Få bedre kostvaner.
Begræns dit indtag af forarbejdede fødevarer, sukkerholdige drikkevarer og fødevarer med højt indhold af sukker, salt og mættet fedt. Vælg i stedet en kost i middelhavsstil, som er rig på plantebaserede fødevarer, fisk og sunde fedtstoffer.
3. Få regelmæssig motion.
Sigt efter at få mindst 150 minutters aerob fysisk aktivitet med moderat intensitet eller 75 til 150 minutters aerob fysisk aktivitet med høj intensitet om ugen. Tilføj styrketræning med moderat eller høj intensitet to eller flere dage om ugen.
4. Skær ned på forbruget af tobak og alkohol.
Rygning er en hovedårsag til hjerte-kar-sygdomme – kvinder, der ryger, har en 25 % øget risiko for at udvikle hjertesygdom sammenlignet med mænd, der ryger. Alkoholforbrug påvirker hjertesundheden på samme måde, så det er bedst at moderere eller helt undgå begge dele.
5. Håndter stress.
Selvom det er lettere sagt end gjort, så prøv at holde stressniveauet under kontrol med søvn af høj kvalitet, nok motion, åndedrætsøvelser eller meditation, og ved at holde kontakt til venner og familie.
LÆS MERE: Sådan forbedrer du din kardiovaskulære sundhed