Retningslinjer for brug af Ouras brand-kendetegn i erhvervsøjemed

Oura ejer forskellige varemærker, servicemærker, logoer, design og andre særegne kendetegn (i det følgende kaldet "brand-kendetegn"), herunder, men ikke begrænset til dem, der er vist på Ouras side med brand-aktiver.

Retningslinjerne for brug i erhvervsøjemed herunder (i det følgende kaldet "retningslinjerne") beskriver, hvordan Ouras brand-kendetegn skal bruges korrekt af Ouras partnere, licenstagere, tilknyttede selskaber og andre parter, som har fået skriftlig tilladelse til at bruge Ouras brand-kendetegn i erhvervsøjemed.

Du må ikke bruge Ouras brand-kendetegn i erhvervsøjemed, medmindre du har fået skriftlig tilladelse og samtykke fra Oura til at gøre dette. Oura forbeholder sig retten til at afvise eller ophæve enhver tilladelse eller licens til at bruge Ouras brand-kendetegn. .

Hvis du har fået tilladelse til at bruge Ouras brand-kendetegn, indvilliger du i at bruge dem i overensstemmelse med vores retningslinjer og de vilkår og betingelser, der gælder for de konkrete tilladelser, du har fået af Oura, og i overensstemmelse med alle skriftlige instruktioner og andre krav, der er blevet formidlet til dig. Et eksempel: Hvis Oura giver dig instruktioner vedrørende den måde, som Ouras brand-kendetegn skal fremstå på (f.eks. skrifttype, størrelse, farver, skriftbillede), skal du overholde disse krav.

Du skal være opmærksom på, at den tilladelse, du får, er betinget af, at du bruger Ouras brand-kendetegn i overensstemmelse med disse retningslinjer og de instruktioner, du har fået. For at sikre, at du overholder vores specifikationer og krav, skal du indvillige i at samarbejde med Oura om at muliggøre Ouras kontrol af kvaliteten af de produkter og tjenester, som du tilbyder i forbindelse med Ouras brand-kendetegn. Du skal indvillige i efter rimeligt varsel at forsyne Oura med eksemplarer af alle produkter, produktemballager samt reklame- og markedsføringsmaterialer og andre lignende dokumenter, hvorpå Ouras brand-kendetegn er anvendt, for at sikre overensstemmelse med Ouras kvalitetsstandarder og de specifikationer og krav, som Oura har fastlagt. Du skal desuden indvillige i at foretage eventuelle ændringer i din brug af Ouras brand-kendetegn, som Oura fra tid til anden kan bede dig foretage for at overholde disse retningslinjer og Ouras specifikationer og krav.

Du kan stille eventuelle spørgsmål om disse retningslinjer eller din brug af et eller flere af Ouras brand-kendetegn til branduse@ouraring.com.